5 stjernet luksus på 4 hjul.
Siden sin introduktion i 1988 er California for hver generation steget i popularitet og vokset til at blive et ikon inden for campingsegmentet. Den perfekte kombination af en personbil med op til fem siddepladser og en campingbus med op til fire sovepladser. Dens fleksible indretning og eksklusive interiør med køkken gør den velegnet til campingferie for hele familien.
Et af de mest karakteristiske træk ved California-serien er hævetaget, der giver plads til en stor dobbeltseng på ”1. sal”, der måler 1,2 x 2 meter. Når taget er hævet, og sengen ikke er foldet ud, er højden i interiøret op til 199 cm, så du har mulighed for at stå op inde i bilen.
California er udstyret med 2-personers ligge/siddebænk med aflæggerum og et separat enkeltsæde (ekstraudstyr). Rullegardiner hele vejen rundt i interiøret holder sol og nysgerrige blikke ude, og med forsæder, der kan dreje 180 grader rundt, kan du nemt arrangere en hyggelig siddegruppe. I kombination med det udtagelige campingbord monteret i skydedøren og klapstole i bagklappen er California udrustet til både store og små udflugter.
Kontakt os
Læs mere om California
Få nyt om California